18-årig mand anholdt for skruetrækker-stikkeri i København

Skrevet af Michael Lauritsen

10/03/2013

Mest læste i dag

En 18-årig mand er anholdt i forbindelse med et groft overfald sent fredag aften på Frederiksberg i København.

Her blev en 19-årig mand overfaldet med en skruetrækker på Julius Thomsens Plads ved Forum.

Den unge mand blev ramt af tre stik i hver balle eller lår og ét stik i ryggen. Han har ikke været i livsfare.

Politiet afviste tidligt, at overfaldet havde noget med bandekonflikten at gøre, og lørdag aften fandt man frem til en formodet gerningsmand, beretter Ritzau.

- Vi har anholdt en 18-årig mand i en lejlighed, og han vil søndag blive fremstillet i grundlovsforhør«, siger den centrale efterforskningsleder Robert Jensen, der fortæller, at offeret og den formodede gerningsmand har et »vist kendskab, siger den centrale efterforskningsleder Robert Jensen til Ritzau.

Han vil ikke komme nærmere ind på, hvor den 18-årige blev anholdt, ligesom han ikke vil fortælle, hvad motivet til overfaldet kunne være.

- Vi leder stadig efter flere gerningsmænd, forklarer Robert Jensen.

Den anholdte er endnu ikke blevet afhørt, så det er uvist, hvordan han forholder sig til sigtelsen.