18-årig mand endte i hæk og bakkede ind i patruljevogn

En 18-årig mand fra Herlufmagle kom natten til lørdag ved 0.40-tiden kørende ad Holmegaardsvej i Fensmark med temmelig høj fart.

En politipatrulje opdagede den 18-årige og gjorde tegn til ham om at standse. Det gjorde han dog ikke, men fortsatte i stedet - stadig med høj fart.

I et sving mistede han kontrollen over bilen, ramte kantstenen og blev slynget over i en hæk.

Politiet holdt patruljevognen bag den 18-åriges bil, så han ikke kunne komme væk. Det hindrede ham dog ikke i at forsøge – så han bakkede ind i patruljevognen. Kort efter var han anholdt og sigtet for adskillige overtrædelser af færdselsloven. Desuden blev han sigtet for spirituskørsel, da han virkede påvirket.

Dagens Gossip