18-årig mand fra Holbæk snuppet med dopingmidler og en gemt økse i en sofa

Midt- & Vestsjællands Politi gjorde i går et større fund af dopingmidler hos en 18-årig mand i Holbæk.

Ved 10.15-tiden ransagede politiet mandens lejlighed, da der var mistanke om at han var i besiddelse af ulovlige dopingmidler.

Det viste sig at holde stik. Politiet fandt 135 ampuller med ulovlige dopingmidler, en kødøkse gemt i en sofa samt et formodet narko-regnskab.

Politiet har tidligere været på besøg hos den 18-årige mand. Og denne gang ransagede man også hans uindregistrerede bil. Her blev der fundet to digitalvægte, en røverhue og et sæt stjålne nummerplader, der viste sig at være stjålet på Ågerupvej i Vipperød for en uge siden.

Den 18-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om forbud mod dopingmidler samt tyveri af nummerpladerne. Desuden overvejer politiet om han skal sigtes for flere overtrædelser af lovgivningen.

Dagens Gossip