18-årig mand halshuggede tantes kæreste: Bad ham om at flytte

18-årige Alexis Valdez fra Chicago er fængslet uden mulighed for løsladelse mod kaution. Han står bag en af de grusomste forbrydelser i nyere tid, skriver Sun-Times.

Manden gik juledag amok, da hans tante bad ham om at pakke sine sager og flytte uf af lejligheden. Årsagen var, at den 18-årige mand ikke havde overholdt sin del af aftalen - gå i skole, arbejde og hjælpe til med udgifterne i husholdningen.

Da tanten bad Alexia Valdez om at flytte, gik han helt amok. Om aftenen var han alene med sin tantes 41-årige kæreste. Han drak sig fuld og fandt senere en hammer og gik til angreb på tantens kæreste. Den 18-årige slog hammeren flere gange ind i mandens hoved.

Her sluttede det ikke, selv om kæresten var død. Valdez tog bagefter en slagterkniv og halshuggede kæresten. Desuden skar han ører, arme, næse og mund af og hev mandens øjne ud med de bare næver.

Legemsdelene blev efterfølgende lagt i tantens seng.

Alexis Valdez ringede selv til politiet og da ordensmagten kom til stedet, var den 18-årige mand smurt ind i blod og han indrømmede drabet.

Dagens Gossip