18-årig mand vækkede 92-årig kvinde i nat: Anholdt med havregrød i hendes køkken

Den noget usædvanlige historie om en mulig tricktyvs huseren stammer fra Aarhus i nat.

Ved 2.30-tiden blev en 92-årig kvinde i Åbyhøj vækket af en yngre mand, oplyser Østjyllands Politi.

Manden sagde han var hjemmehjælper, og den købte den ældre kvinde i første omgang, da hun blandt andet var noget konfus over den bratte vækning.

Hun fattede dog efterhånden mistanke til, at manden ikke kom fra kommunen, og hun trykkede derfor på nødkaldet.

Det fik et par rigtige hjemmehjælpere til at dukke op, og de fik tilkaldt politiet.

Inden hjælpen nåede frem, havde den 18-årige mand dog nået at lave en portion havregrød i kvindens køkken.

Og den sad han og spiste da betjentene nåede frem.

Politiet i Aarhus skal nu have undersøgt de nærmere omstændigheder i sagen - herunder om manden skal sigtes for tricktyveri, eller blot forsøg på tyveri.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip