18-årig pige dræbt under erotisk leg

Skrevet af Michael Lauritsen

11/09/2013

Mest læste i dag

En spektakulær drabssag ruller lige nu i det nordlige italien. En 41-årig mand er anholdt og mistænkt for at have dræbt en rumænsk teenager og efterfølgende have haft usømmelig omgang med liget.

Det beretter det italienske nyhedsbureau, Ansa.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Den 41-årige revisor, Andrea Pizzicolo, blev i weekenden anholdt af politiet i sit hjem i Arese tæt ved Milano. Her bor han sammen med sin datter på fem år og en kvinde.

Ifølge politiet dræbte Andrea Pizzicolo den 18-årige Lavinia Simona Ailoaiei under en erotisk leg natten til lørdag.

Liget blev fundet af en landmand i en kornmark i regionen Lombardiet. Det havde lastikstrips spændt stramt om halsen og et håndklæde over hovedet.

Det var angiveligt håndklædet, som førte politiets efterforskere til et hotel i nærheden, hvor den Andrea Pizzicolo havde opholdt sig.

På et pressemøde i weekenden fortalte politiets anklager, Vincenzo Russo, hvordan politiet efter ligfundet og håndklæde-sporet havde ransaget den 41-åriges hjem. Her fandt det plastikstrips, der var magen til dem, som Lavinia Simona Ailoaiei var blevet kvalt med.

Det kom også frem, hvordan politiet havde afhørt den 41-årige mand i fire timer, inden han angiveligt tilstod.

- Jeg mistede besindelsen og gik over stregen, sagde den Andrea Pizzicolo ifølge anklageren.

Lavinia Simona Ailoaiei mødte, ifølge politiet, sin drabsmand på nettet. De to mødte hinanden for første gang onsdag i sidste uge. Anden gang fredag på et motel nord for Milano.

Som led i en sexleg havde den 41-årige spændt strips om halsen på teenageren. Han har forklaret, at hun pludselig fik problemer med at få vejret. Og da han ikke kunne nå at fjerne de stramme plastikstrips fra hendes hals, blev hun kvalt.

Det havde formentlig fået de fleste til at slå alarm. Men ikke Andrea Pizzicolo.

Ifølge anklagen transporterede den 41-årige revisor i stedet liget til et andet hotel. Her havde han sex med den afdøde kvinde, før han smed liget på en kornmark. 

Lavinia Simona Ailoaieis personlige ejendele blev fundet i en papirkurv i nærheden af hotellet.

Andrea Pizzicolo er varetægtsfængslet - sigtet for drab og usømmelig omgang med lig.

SE BILLEDERNE AF LAVINIA I FULD STØRRELSE HER: