18-årig ryger bag tremmer for politivold og trusler

»Det er anklagemyndigheden selvfølgelig tilfreds med,« siger anklageren i sagen, Charlotte Hamilton fra Fyns Politi.

Siden januar har den unge mand ifølge politiet adskillige gange fremstået støjende og fornærmende over for ordensmagten. Men det er volden, truslerne og chikanen, samt at det har været en tilbagevendende adfærd fra den 18-årige, der har sendt ham bag tremmer de kommende uger, mens anklagemyndigheden arbejder videre med sagen.

»Det er det markant store antal overtrædelser i løbet af en kort periode, der gør, at vi har besluttet at fremstille den unge mand i grundlovsforhør med krav om fængsling. Hans opførsel minder mest af alt om chikane og provokation,« lød det fra anklageren før grundlovsforhøret.

Ud over volden og truslerne mod tjenestemænd var manden også sigtet for flere overtrædelser af færdselsloven og andre trusler, men det blev ikke taget med i vurderingen af varetægtsfængslingen.

Dagens Gossip

Dagens TV