18-årig stukket ned med kniv: Politiet har brug for din hjælp

En ung mand i Esbjerg slap i nat væk fra politiet, efter han havde stukket en anden ung mand i armen med en kniv. Nu efterlyses han af politiet.

Knivstikkeriet fandt sted i Jernbanegade i Esbjerg kl. 1 i nat, hvor en 18-årig mand blev stukket i armen.

Gerningsmanden beskrives som 18-20 år, 170-175 centimeter høj, lys hudfarve og sort fipskæg. Han var iklædt en sort hættetrøje med hvid skrift.

Kender du manden, eller så du noget i nat, så hører politiet meget gerne fra dig på telefon 114.

Dagens Gossip