18-årige Anne Guldberg Kramer Nielsen fra Vejle faldt i døden i Zambia

Det var 18-årige Anne Guldberg Kramer Nielsen fra Vejle, der fredag faldt 67 meter ned og døde i Zambia. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Hun skulle ifølge Zambia Reports være faldet 67 meter ned, da hun gled på en sten. Det skete i forbindelse med, at hun ville fotografere vandfaldet Kundalila Falls i Serenje-provinsen.

Redningsmandskab forsøgte at redde den unge kvindes liv, men uden held. Hun blev erklæret død ved ankomsten til hospitalet.

Anne Guldberg Kramer Nielsen var sammen med 15 andre turister på udflugt til vandfaldet.

Hendes lig vil hurtigst muligt blive fragtet hjem til Vejle, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Dagens Gossip