18-årige Rasmus set tre gange på Sjælland i weekenden

Skrevet af Sol Stoffregen

11/11/2013

Dagens topnyheder

På trods af weekenden har budt på tre personer, der har henvendt sig med spor i sagen om den forsvundne Rasmus Hansen, er politiet ikke kommet nærmere en opklaring.

Henvendelserne kommer fra folk, der synes, de har set en person, der passer med signalementet på den forsvundne 18-årige mand.

Et vidne skulle have set ham i Køge, en anden i Faxe og endelig mener en tredje, at Valby var stedet, hvor Rasmus opholdte sig i løbet af weekenden. Det skriver BT.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Rasmus forsvandt sidste lørdag efter en tur i byen i Køge med sit fodboldhold. Da han ikke var kommet hjem næste dag, ringede han mor til politiet.

Siden da har familie og venner finkæmmet Køge, og politiet har ledt med hunde, dykkere og helikopter efter den unge mand. Men intet af det har løst sagen. 
 
Midt- og Vestsjællands Politi har ikke flere steder at lede og har derfor valgt at indstille eftersøgningen.

LÆS OGSÅ: Politiet indstiller eftersøgningen af Rasmus

- Vores muligheder er udtømte. Vi har ledt alle de steder, han kunne tænkes at være. Så nu har vi ikke andet at gøre godt med, fortæller pressemedarbejder Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politil.

Politiet vil stadig gerne høre fra folk, der måske har set Rasmus Hansen. Også selvom weekendens tre henvendelser ikke har ført til noget gennembrud i sagen. 

- Lige nu lever vi af tips og tilfældigheder. Vi vil heller have én henvendelse for meget, end en for lidt, siger Martin Bjerregaard.