18.100 danskere taber penge på at arbejde

18.100 danskere ville tjene flere penge på kontanthjælp, end hvis de møder på arbejde hver dag. Det svarer til en ud af 200 eller 0,6 procent af danskere i den arbejdsdygtige alder.

Det er centrum-venstre-tænketanken Cevea, der har analyseret tal fra FInansministeriet, for at se, i hvor høj grad det kan betale sig at arbejde i stedet for at blive hjemme. De mener, at problemet er overraskende lille.

Læs også: Annette på kontanthjælp: 'Mine børn er genbrugsbørn'

- Det betyder ikke, at vi skal ignorere problemet, eller at de 18.100 ikke i sig selv er for mange. Men problemet ligger ikke i selve antallet, snarere i debattens proportioner. Højrefløjen prøver bevidst at skabe et billede af en velfærdsstat, der overforbruger vores fælles midler til at finansiere dovne danskere på kontanthjælp. Men det er ganske enkelt faktuelt forkert, siger analysechef i Cevea, Jens Jonatan Steen, i en pressemeddelelse.

- Når højrefløjen igen og igen råber højt om, at det skal kunne betale sig at arbejde, efterlader de indtrykket af, at det er et stort samfundsproblem, siger han.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Tallene viser desuden, at der blandt de 18.100 danskere, har 10.900 alligevel arbejde, selvom de reelt taber penge på det. Tallene viser også, at det især er transporten, der gør det for dyrt at tage på arbejde.

- Problemet er derfor ikke for høje overførselsindkomster. I stedet for at miskreditere velfærdsstaten, angribe de ledige og blæse problemet i vejret, kunne man overveje at reducere udgifterne til bus- og togbilletter for denne gruppe af danskere - ligesom det er tilfældet for studerende og unge, siger Jens Jonatan Steen.

Hvad mener du? Deltag i debatten herunder.

Dagens Gossip

Dagens TV