19-årig kvinde oplevede røveri på første arbejdsdag i Kolding

Skrevet af Elo Christoffersen

21/12/2012

Dagens topnyheder

En 19-årig kvinde fik sig en kedelig start på sit nye job hos Netto i Jernbanegade i Kolding. Forretningen blev nemlig udsat for røveri.

Ved 20.30-tiden kom en ung mand ind i butikken og med en 30 centimeter lang Rambo-lignenede kniv truede han den 19-årige ekspedient til at udlevere kontanter, cigaretter og spiritus. Herefter stak manden af i retning mod banegården.

To mandlige tvillinger gjorde i følge lokalpolitiet i Kolding sin borgerpligt. Den ene ringede til politiet, mens den anden fulgte efter røveren.

Røveren smuttede ind i et tog og da tvillingerne var vakse til at alarmere politiet, var betjente hurtigt på banegården og fik fat i røveren - en 18-årig mand fra Holsted - som blev anholdt. På sig havde han både kniven, kontanter, cigaretter og spiritus.

Manden bliver senere i dag fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.