19-årig mand overfaldet og frastjålet mobiltelefon

En 19-årig mand blev natten til lørdag udsat for et røveri-lignende forhold i Kolding.

Ved 4.15-tiden sad han og nogle venner og spiste ude foran Madkassen i Jernbanegade i KOlding. Pludseligt blev han antastet af et par mænd, der tildelte ham slag og spark. Desuden stjal de hans mobiltelefon, oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Bent Hedeager Nielsen, til Dagens.dk.

Mobiltelefonen har været i brug efter røveriet.

Den ene af mændene beskrives som afrikansk af udseende, 15-20 år, 185 centimeter høj, spinkel, sort i huden og sort kort hår.

Den anden mand beskrives som 20-25 år, 180 centimeter høj, almindelig af bygning, sort hår og brun i huden.

Oplysninger i sagen kan gives til Sydøstjyllands Politi på 1-1-4.

Dagens Gossip