19-årig mand skåret fri efter hasarderet kørsel ved Skive

Skrevet af Elo Christoffersen

04/11/2012

Dagens topnyheder

Hasarderet kørsel betød, at en 19-årig mand måtte skæres fri af den bil han kørte i.

Uheldet skete på Viborgvej i Højslev ved Skive omkring midnat efter manden havde kørt om kap med en jævnaldrende konkurrent. Under den hasarderede kørsel ramte den ene bil den anden, som snurrede rundt, skriver DR Midt/Vest.

Den 19-årige fører måtte skæres fri, men han slap uden de store skader.

Politiet anholdt i forbindelse med uheldet tre unge på mellem 15 og 19 år, der flygtede fra stedet efter flere tips fra lokale vidner. Den ene af racerkørerne mistænkes for at have kørt spirituskørsel og der er udtaget blodprøve af ham.