19-årig mand slæbt ud i baggård og banket

En 19-årig mand fra Kolding blev natten til fredag udsat for vold i en baggård ved Jernbanecafeen i Kolding.

Manden blev slæbt ud i baggården ved Jernbanecafeen af tre ukendte mænd. Her slog og sparkede de ham flere gange. Han slap dog uden alvorlige skader, oplyser Poul Steffensen fra lokalpolitiet i Kolding, til Dagens.dk.

De tre gerningsmænd beskrives alle som cirka 20 år.

Den ene beskrives som cirka 180 centimeter høj, lettere buttet og var iført en armyjakke. Den anden var iført en hvid kasket og sort jakke med hvid lynlås. Den tredje gerningsmand var lettere buttet og havde brunt hår.

Oplysninger i sagen kan gives til lokalpolitiet i Kolding på 1-1-4.

Dagens Gossip