19-årig pige voldtaget i Haderslev: Nu efterlyser politiet denne bil

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser en lille grå bil i forbindelse med efterforskningen af en voldtægt.

Der er muligvis tale om en personbil af mærket Kia Picanto, men det kan også være et andet mærke af samme størrelse.

(Artiklen fortsætter under billedet) 

Politiet efterlyser en grå personbil, der muligvis kan være en Kia Picanto som på billedet - eller bil af lignende størrelse af et andet mærke. Genrefoto: Shutterstock

Bilen standsede omkring klokken 03.30 foran Asylcentret, Vilstrupvej 55 i Haderslev. Den vendte derefter rundt på vejen og kørte tilbage mod Omkørselsvejen og centrum af Haderslev.

Taget med lynlåsen åben
En 24-årig asylansøger blev to dage efter voldtægten anholdt og varetægtsfængslet frem til den 11. august. Han blev sigtet for at have voldtaget kvinden på en skole i Haderslev den 16. juli. 

Ifølge kvindens forklaring blev hun overfaldet af en mand, som tog fat omkring hendes hals og holdt hende fast. Under overfaldet skreg hun, hvilket blev hørt af en borger i området, som tilkaldte politiet.

Betjentene nåede ikke at afværge voldtægten, men anholdt den 24-årige asylansøger i nærheden. Nærmest på fersk gerning - han var ved at lyne sine bukser op.

Læs også: Politiker er rødglødende over weekendens voldtægt: ‘Hvis man voldtager, så er der kun én vej: UD!’ 

Lokalpolitiet i Haderslev ønsker ikke at oplyse, om det er et muligt vidne eller en medgerningsmand, de tror, kørte i bilen.

- Vi vil bare gerne snakke med pågældende, siger politikommissær Jens-Peter Rudbeck til Dagens.dk.

Kender man til bilen eller har en idé om, hvem den kan tilhøre, kan Lokalpolitiet i Haderslev kontaktes på telefonnummer 114.

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV