19-årig sigtet for at lyve om voldtægt

Skrevet af Lotte Sørensen

24/10/2013

Mest læste i dag

Kvinden anmeldte voldtægten søndag 24. juli om aftenen. Hun var kl. 21.23 på vej hjem fra arbejde og ventede på bussen ved Femvejen i Charlottenlund, lige ved siden af Bernstorffsparken.

Ifølge hendes forklaring spurgte en mand hende om en cigaret. Herefter trak han hende ved hestehale og arm ind i parken. Han tvang hende ned på jorden, og det næste hun huskede, var at hun vågnede op med bukserne nede og smerter i underlivet.

LÆS OGSÅ: 19-årig pige trukket ind i park og voldtaget

Den forklaring mener politiet dog ikke holder stik, og pigen er nu sigtet for at have fundet på det hele. Hun har endnu ikke taget stilling til sigtelsen.

Vicepolitikommissær Morten Riisager-Pedersen kan ikke fortælle, hvad der får politiet til at mene, at voldtægten ikke har fundet sted.

- Men vi er så sikre i vores sag, at vi har sigtet hende, siger han til Dagens.dk.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Pigens beskrivelse af gerningsmanden blev offentliggjort, og politiet modtog flere tips, som de har undersøgt.

- Vi har gjort meget ud at gå til pressen, for vi er forpligtede til at fortælle om det, når der foregår den slags i et område. Vi bliver nødt til at gå massivt ud. Men vi er også forpligtede til at sige, at vi ikke mener, at det er sket, så folk igen kan gå en tur i parken, siger han.