19-årig spillede mobilspil og var på jagt efter fantasi-figurer: Fandt i stedet et rigtigt lig

Skrevet af Nils Würtzenfeld

09/07/2016

Dagens topnyheder

Det populære eventyrunivers Pokémon har budt på alt fra legetøj og computerspil, til tegneserier, spillekort og madkasser.

Seneste har den japanske franchise udvidet sit digitale spilunivers med et virtual reality-spil til mobilen, så man – i forlængelse af eventyruniverset – kan fange eventyrfigurerne fra Pokémon i den virkelige verden ved hjælp af sin mobiltelefon. Det skriver The Mirror.

Ligesom ved en skattejagt bliver man - via gps - sendt rundt i ens nærområde, og ved hjælp at sin mobiltelefon kan man finde og fange de mange forskellige eventyrfigurer fra Pokémon-verdenen.

Netop dette nye spil-fænomen havde 19-årige Shayla Wiggins kastet sig over, da hun gjorde et uhyggeligt fund.

Artiklen fortætter under billedet

Et eksempel på hvordan man via sin mobiltelefon kan finde Pokémon-figurer i den virkelige verden. 

Teenagepigen fra Wyoming i USA, var sammen med sin mobiltelefon på jagt efter Pokémon's ved en flod nær sit hjem, da hun opdagede et lig i vandet.

- Jeg forsøgte at fange en Pokémon ved et naturligt vandudløb. Jeg var på vej mod en bro langs bredden, da jeg så noget i vandet, fortæller Shayla Wiggins.

- Jeg måtte kigge en ekstra gang, men så gik det op for mig, at det var et lig, fortæller hun.

Artiklen fortætter under billedet

Det var 19-årige Shayla Wiggins, der fandt liget. Foto: Facebook

Natuligt nok beskriver Shayla Wiggins oplevelsen som chokerende, og straks efter sin opdagelse tilkaldte hun da også myndighederne.

Efterfølgende har politiet oplyst, at liget havde befundet sig i vandet i mindre end 24 timer, men da efterforskningen stadig er i gang, ønsker politiet ikke at komme med yderligere oplysninger.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: