19 dage på kontoret indbringer bankdirektør en million

Jobbet varede kort, men lønnen var god.

Sådan kan den nu forhenværende adm. direktør for Sparekasse Svendborg med god grund tænke.

Han fik nemlig en rund million kroner for at arbejde i 19 dage, skriver Ekstra Bladet søndag.

Direktøren valgte selv at stoppe i jobbet, efter bare 19 dage. Og den beslutning gav ham en million kroner.

- Det er da ærgerligt at skulle betale en million, men det er der ikke noget at gøre ved. Det er kontraktligt - ja endda mindre en kontraktligt, siger Arne Knudsen, sparekassens bestyrelsesformand til Ekstra Bladet.

Den administrerende direktør Henning Barsøe havde rent faktisk ret til et halvt års løn - hvilket var 1,5 mio. kr., men forhandlingerne landede på en mio. kr.

Forklaringen fra de officielle kanaler lyder, at Henning Barsøe havde 'undervurderet de mange administrative udfordringer, der er en del af jobbet som adm. direktør i et mindre pengeinstitut'.

Og det undre seniorrådgiver ved institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet, Lars Krull.

- Det er en højst mærkværdig forklaring, for de administrative opgaver som diretør i en bank er relativt veldefinerede, så de kan ikke være nogen overraskelse, mener Lars Krull.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Henning Barsø.

 

Dagens Gossip