19 dræbt i eksplosion på mexicansk motorvej

Eksplosionen var så kraftig, at den rystede et helt boligkvarter i Ecatepec, hvor nærliggende bygninger og biler brød i brand.

Et stort stykke af tankvognens benzintank blev blæst 200 meter væk og ødelagde et hus og to parkerede biler på sin vej.

Hundredvis af politibetjente, ambulancefolk og brandmænd var hurtigt fremme på stedet, da ulykken indtraf omkring klokken 5 tirsdag morgen lokal tid.

Sikkerheden på de mexicanske veje bliver ofte kritiseret. Lastbiler er tit involverede i dødsulykker, da de er overbelastede, og samtidig opfører folk improviserede hjem blot få meter fra hovedvejene.

I april sidste år tabte en lastbil sin bagerste vogn, der ramte en bus med landarbejdere og dræbte 43 mennesker.

Dagens Gossip