2-årig Violet kan smile for første gang, efter 3-D printer genskaber hendes ansigt

En lille pige kan nu smile igen, efter hun fik et helt nyt ansigt takket være en 3D-printer

2-årige Violet Pietrok har ikke lavet andet end at grine og danse med sine søskende, siden hun fik sin livsændrende operation for to måneder siden, fortæller hendes familie til ABC News.

Violet Pietrok er født med en sjælden sygdom, frontonasal dysplasia, der betyder, at hendes ansigt er deformt.

Hun havde en stor kløft i midten af kraniet, og hendes næse var væsentligt brede end normalen, ligesom stykket mellem øjnene var det.

Udover at betyde, at hun ikke så ud som alle andre, gav placeringen af øjnene hende også et udsyn, der mindede mere om en fugls.

Ifølge National Institutes of Health er kun 100 børn blevet født som 2-årige Violet Pietrok.

Det stod hurtigt klart, at hun skulle opereres, men på grund af kraniets unikke form måtte de være forsigtige for ikke at ramme hjerne eller nerver.

Læs også: Mirakelbaby bliver født uden næse - hans historie rammer lige i hjertet

Derfor måtte Dr. John Meara først bruge en 3D-printer til at skabe en kopi, han kunne øve sig på, inden han gav sig til at operere.

- Værdien af denne model er enorm. Den giver mig muligheden for at se bedre, end jeg ville kunne i operationslokalet, siger han i en video for Boston Children's Hospital.

Under hele den seks timer lange operation kunne operationsholdet kigge på modellen, hvis de løb ind i problemer.

Og Dr. John Meara endte da også med at lægge nogle anderledes snit, end han havde planlagt, da han først fik afprøvet dem på modellen.

I dag kan Violet Pietrok endelig smile igen. Og det kan hendes forældre også, selvom de måtte sig farvel til en del af deres datter:

- Vi elsker hendes nye ansigt, men vi savner hendes gamle ansigt. Jeg var så bekymret for, at de skulle gøre hende ugenkendelig. Jeg savner det lille ansigt, fordi man elsker det, siger moderen Alicia Taylor.

Hun fortæller, at hendes datter højst sandsynligt skal igennem nogle flere operationer, når hun bliver ældre.

Bl.a. for at tilføje brusk til næsen og for at løfte øjenlågene.

Læs også: Benjamin vejede kun 500 gram ved fødslen - nu fejrer han sin 1 års fødselsdag

Hun ønskede at dele familiens historie for at gøre opmærksom på lidelsen og på, at man ikke skal blive chokerede over at se hende.

- Hvis du ser nogen, der stirrer på dig og de så vender sig om og går, så føler man sig anderledes, og det vil få hende til at føle, at folk undgår hende, siger Alicia Taylor.

Hvis børn peger, fordi de er forvirrede eller nysgerige, råder hun forældrene til at komme stille og roligt og introducere sig selv istedet for at trække barnet væk.
 

 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip

Dagens TV