2-årige pige i livsfare efter at have slugt disse bittesmå og farlige genstande

En to-årig pige fra den amerikanske storby Houston var i livsfare efter at have slugt flere små magneter, som hun muligvis forvekslede med spiselig kagedekoration. 

Ava Kendall fik fingrene i de bittesmå magneter på køleskabet i familiens hjem i delstaten Texas, og den nysgerrige pige slugte ni af af de små magneter af sølv.

Kort tid efter begyndte hun at skrige i smerte, mens hun tog sig til maven, hvorefter Lexi Kendall straks tog sin datter med hen på en klinik, hvor hun blev diagnosticeret med maveinfluenza.

Pigen blev efterfølgende indlagt på et børnehospital, hvor en scanning afslørede de manglende og kuglerunde magneter fra køleskabet.

Læs også: Hun sendte dette feriebillede til sin mor og far - deres svar er genialt

- Magneterne kunne finde hinanden gennem huden. De borede i tarmene og skabte huller, siger, Lexi Kendall.

Pigen gennemgik en operation for at reparere hullerne i tarmene, og efterfølgende blev hun behandlet for en infektion.

De bittesmå magneter - der var købt i Sverige under farens ophold i vores naboland som udvekslingsstudent – var tidligere blevet forbudt af det amerikanske forbrugerråd på grund af lignende sager, men dét vidste den to-årige pige selvfølgelig ikke noget om.

Ifølge Opposing Views er Ava Kendall nu i bedring, men hun er stadig under intensiv behandling, og Lexi Kendall har en klar opfordring til alle andre forældre:

- Lad være med at have magneter. Hvis du har magneter, så få dem væk, lyder det fra Lexi Kendall.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip