20-årig bliver udvist efter voldtægtsdom

En 20-årig somalier tvinges nu ud af Danmark.

Mohamed Abdirisaq Nur Ahmed er torsdag blevet udvist for bestandigt, efter at Vestre Landsret har stadfæstet en dom fra Retten i Aarhus.

I februar blev somalieren dømt for en voldtægt begået i Aarhus. Han blev dengang idømt tre år og ni måneders fængsel og en bestandig udvisning af Danmark.

Mohamed Abdirisaq Nur Ahmed valgte at anke dommen, men Vestre Landsret er altså enig med byretten.

Han er blandet andet blevet dømt for en overfaldsvoldtægt, der blev begået 13. april sidste år. Her truede somalieren sig adgang til en kvindes hjem og pressede hende omkuld. Med en kniv mod halsen blev kvinden befølt og voldtaget.

Retten bestemte også, at han skal betale en godtgørelse for tort til kvinden på 70.000 kroner, ligesom han skal betale sagens omkostninger.

Den 20-årige blev også dømt for er røveri, der blev begået tidligt om morgenen 4. maj 2013. Her slog Mohamed Abdirisaq Nur Ahmed sammen med en medgerningsmand en mand med knyttet hånd i ansigtet og tog hans iPhone og 2000 kroner i kontanter.

Fængselsstraffen på tre år og ni måneder er en fællesstraf med syv måneders retsstraf fra en tidligere afsoning.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV