20-årig dansker spurter sig til sejr i Norge

Den 20-årige danske Stölting-rytter Mads Pedersen var stærkest på tredje etape i Tour of Norway, der strakte sig over 168 kilometer mellem Rjukan og Geilo.

Mads Pedersen var med i et udbrud på hele fredagens etape og slog spanske Lluis Guillermo Mas Bonet i den afgørende spurt om sejren.

Spanieren lagde først ud i spurten, og Caja Rural-rytteren så ud til at snuppe sejren, men Mads Pedersen svarede godt igen og trak fra på de sidste meter.

Sondre Holst Enger blev nummer tre, efter at han vandt spurten i hovedfeltet foran løbets førende rytter, Pieter Weening.

Tour of Norway slutter på søndag.

/ritzau/

Dagens Gossip