20-årig fængslet for flere påsatte brande i Randers

Skrevet af Ann Katrine Warren

12/02/2013

Mest læste i dag

Opdateret: En 20-årig mand fra Randers menes at stå bag flere påsatte brande i Randers. Østjylland Politi oplyser, at den unge mand er blevet anholdt og sigtet for flere forhold af brandstiftelse.

Den 20-årige blev i dag fremstillet i grundlovsforhør, og her anmodede Anklagemyndigheden om lukkede døre, hvilket dommeren valgte at gøre. Det har derfor ikke været muligt at få oplyst, hvor mange eller hvilke brande i Randers manden er mistænkt for at stå bag.

Den unge mand blev varetægtsfængslet i fire uger.