20-årig kvinde voldtaget til fødselsdagsfest

Natten til søndag er en 20-årig kvinde blevet voldtaget i et forsamlingshus i Borre på Møn. Det er sket i forbindelse med en fødselsdagsfest.

Det skriver tv2.dk.

- Vi har sikret nogle spor på selve gerningsstedet og har en del mennesker, vi skal have afhørt. Så vi har helt sikkert noget at gå efter, siger vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Anders Mikkelsen, til tv2.dk.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 03.00 natten til søndag. Det var kvinden selv, der anmeldte episoden.

Kvinden, der bor i København, kender flere af gæsterne til festen. Men det er uklart, om gerningsmanden var en bekendt eller en, der kom ude fra.

I en undersøgelse på Center for Voldtægtsofre er der, ifølge tv2.dk, fundet tegn på overgreb på kvinden.

Dagens Gossip