20-årig mand sigtes for voldtægt i Aarhus

Skrevet af admin

13/11/2014

Dagens topnyheder

En mand på 20 år sigtes af Østjyllands Politi for at have voldtaget en pige på 19.

- Jeg kan ikke sige så meget af hensyn til den videre efterforskning, men jeg kan oplyse, at de to kender hinanden i forvejen, siger vagtchef Thomas Hinge torsdag til Ritzau.

Voldtægten skulle være sket på en adresse i Holme i Aarhus, oplyser han.

Den anholdte er blevet fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

Resultatet er blevet, at dommeren har besluttet at varetægtsfængsle manden frem til 11. december.

Dørene har været lukket, og politiet ønsker ikke at give oplysninger om sagen i øvrigt.

/ritzau/