20-årig mor med barnevogn overfaldet i Kalundborg

Politiet i Kalundborg leder efter gerningsmændene til et overfald på en 20-årig kvinde.

Kvinden var tirsdag morgen ude for at gå en tur med sit barn i en barnevogn, da hun pludselig blev overfaldet på Vænget i Kalundborg.

Her mødte hun to mænd, og den ene spurgte hende om "...hun skulle spille smart?".

Da hun svarede venligt, slog den ene af mændene helt umotiveret moren i ansigtet med en knytnæve, hvorefter de to mænd hurtigt forsvandt fra stedet.

De to beskrives som A: mand, dansk, 16-18 år, ca. 170 cm høj, mørkt 2-3 cm langt hår, iført røde joggingbukser, sort trøje uden ærmer, bærende på sort sportstaske over skulderen.

B: mand, dansk, 16-18 år, iført jeansfarvet hiphop-tøj med hvidt tryk.

Lokalpolitiet i Kalundborg hører gerne fra vidner, der har bemærket de to mænd på Vænget, eller som kan bidrage med oplysninger om hvem de er. Kontakt politiet på telefonnummer 114.

Dagens Gossip

Dagens TV