20-årig voldtaget bag diskotek i Herning

Skrevet af Ann Katrine Warren

27/10/2013

Dagens topnyheder

Området bag diskoteket Zwei Grosse Bier Bar i Herning blev i går undersøgt af politiets efterforskere, efter en 20-årig kvinde fra Holstebro anmeldte en voldtægt.

Kvinden har forklaret, at hun lørdag morgen omkring klokken 4.30 blev voldtaget i baggården til diskoteket. Det skriver aoh.dk.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Den 20-årige havde mødt en mand med sydlandsk udseende og var gået udenfor sammen med ham. I baggården mødte de to andre mænd, som ikke deltog i selve akten, men de blev på stedet og opfordrede voldtægtsmanden til at gennemføre overgrebet på kvinden.

Ikke alle de tekniske undersøgelser er færdige endnu, og derfor er politiet tilbageholdende med oplysningerne i sagen,

Midt- og Vestjyllands Politi vil gerne høre fra vidner og diskoteksgæster, som kan have set noget. Politiet kan kontaktes på telefon 114.