20 -årige hacker fængslet for cpr-angreb

En 20-årig mand er varetægtsfængslet i foreløbig fire uger for at have hacket sig ind i politiets registre, oplyser anklager Maria Cingari til Ritzau.

Den 20-årige mand nægter sig skyldig i politiets sigtelse, men han har valgt ikke at kære afgørelsen om varetægtsfængsling til Østre Landsret.

- Han er fattet og tager det stille og roligt, hvilket jeg også har opfordret ham til at gøre, indtil alle oplysninger er kommet frem i denne meget tekniske sag, siger advokat Michael Juul Eriksen, der er forsvarer for den 20-årige.

Den 20-årige har torsdag eftermiddag over for en dommer ved Retten på Frederiksberg forklaret sig i sagen om hackerangreb mod politiets kørekortregister og Schengen-registret.

Ud over den 20-årige er den svenske hackerkonge Gottfrid Svartholm Warg mistænkt i sagen. Han sidder i øjeblikket bag tremmer i Sverige i en lignende sag og vil blive krævet udleveret til Danmark.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip