200 grise dødsdømt i storbrand nær Thisted

En brand i en staldbygning i Arup nær Thisted onsdag morgen kan koste over 100 grise livet, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

- Der er 200 grise i stalden, og de bliver svært røgskadet, fordi man ikke kan få dem ud fra stalden, siger vagtchef Henrik Nielsen til Ritzau.

Ilden brød ud på Arupvej 32, og politiet fik meldingen om brand klokken 9.09.

- En dyrlæge vurderer hver enkelt gris, om den skal overleve eller aflives. Men det kan nemt blive over 100 grise, der må aflives, fortæller vagtchefen.

Det er endnu uvist, hvad årsagen er til branden.

/ritzau/

 

Dagens Gossip