200 såret i gigantisk biluheld nær London

Sammenstødet skete torsdag morgen, hvor der i første omgang blev meldt om 40 involverede biler, men senere opjusterede politiet tallet til 130 biler. Brandmænd måtte befri fem personer fra deres biler.

Uheldet skyldes ifølge vidner, at sigtbarheden var meget dårlig på grund af tæt tåge, og at bilerne kørte iud på broen uden tændte lygter.

Martin Stammers, som selv var til stede ved uheldet, fortæller til BBC, at det var et forfærdeligt syn med biler, som lå under lastbiler, og mennesker som lå rundt om på jorden. Ifølge Stammers var synligheden bare mellem ti og 20 meter, da han nærmede sig broen, hvor han så fem biler, som var kørt sammen, hvoraf den ene holdt på tværs i yderbanen.

SE ALLE BILLEDERNE FRA ULYKKESSTEDET HER

»I ti minutter var alt, vi kunne høre, skrig, biler, der stødte sammen, og lastbiler, der forulykkede,« siger Martin Stammers, som selv fik klemt sin bil mellem en anden bil og midterrabatten.

Martin Stammers og hans søn løb derefter rundt for at advare andre bilister om at bremse.

»Senere kom en grædende kvinde op til os, og sagde »tak , tak, du reddede mit liv«,« siger han.

Ifølge politikommissær Andy Reeves strækker det store sammenstød sig over en lang strækning, hvor der holder beskadigede køretøjer, som er kollideret.

Der er mange tilskadekomne, men ingen døde, og ifølge Andy Reeves kan adskillige af de mennesker, som endnu sidder fast i deres biler, også være kommet til skade.

»Det er for tidligt at give en årsag til ulykken. Vejret bliver en faktor,« siger Andy Reeves og fortsætter:

»Jeg kan bekræfte, at vejret var farligt, og det fortsætter det med at være. Det blev beskrevet for mig som en meget tyk tåge, og der var bestemt lav sigtbarhed på det tidspunkt.«

Ifølge politikommissæren kan man forvente, at strækningen vil forblive lukket resten af dagen.

SE BILLEDER FRA ULYKKEN HER:

Dagens Gossip