2014-budget på plads i Region Midtjylland

»Aftalen er udtryk for økonomisk ansvarlighed. Vi skal holde stramt i tøjlerne, og det gør vi. Men når det er sagt, er jeg meget tilfreds med, at der i en tid med stram økonomi er skabt plads til flere nye initiativer end forventet, fordi der er styr på pengene,« siger regionsrådsformand Bent Hansen (S) i en pressemeddelelse.De omtalte nye initiativer fylder 56 millioner kroner i budgettet, og det er især det medicinske område, der bliver tilgodeset. Her skal et løft på 14 millioner kroner forsøge at komme den problematiske overbelægning på hospitalerne til livs.

Også retspsykiatrien er tilgodeset med nye midler, det samme gør blandt andet øget patientinddragelse, styrket samarbejdet med de praktiserede læger og initiativer omkring klimatilpasning og vedvarende energi. Derudover er en af de større poster i budgettet regionens bidrag til det anlæg for partikelterapi, som Folketinget har besluttet at placere i Aarhus. Anlægget skal give specialiseret kræftbehandling til især børn og personer med kræftsvulster på meget følsomme områder som eksempelvis øjne og hjerne.

Budgettet bliver først officielt vedtaget på regionsrådsmødet 25. september, men allerede nu står det klar, at alle andre partier end Venstre og Dansk Folkeparti - samt en enkelt regionsrådsmedlem, der er uden for parti - vil stemme for, skriver amtsavisen.dk.

Dagens Gossip

Dagens TV