21-årig bilist snuppet med 110 km/t ved Sommersted

Skrevet af Elo Christoffersen

26/03/2013

Dagens topnyheder

 

Politiet har i denne uge en landsdækkende påske-hastighedskontrol. Her røg en 21-årig mand i fælden på Tovskovvej ved Sommersted.

Han blev målt til at køre 94 kilometer i timen, hvor han måtte køre 50. Desuden fortsatte han ud i en 80 kilometer zone med 110 kilometer i timen. Det betød, at han fik både et klip i kørekortet og en betinget frakendelse.

Det viste sig, at den unge bilist i forvejen havde en betinget frakendelse for overtrædelse af hastighed. Det betyder, at han nu risikerer at miste sit kørekort.

På strækningen ved Sommersted blev 11 bilister i formiddags sigtet for hastighedsovertrædelser.

Hastighedskontrollerne fortsætter i denne uge – også i påskedagene. Målet er at få hastigheden ned og dermed færre dræbte og kvæstede i trafikken.