Udenrigsministeriet. Foto: Netnyhederne.dk
En 21-årig dansk mand har mistet livet under dykning i Stavanger Fjord i Norge, oplyser det lokale politi.
Der er i følge dr.dk tale om en ellers rutineret dykker, der både boede og arbejdede i Stavanger.
Sammen med en kammerat dykkede den 21-årige mand på 10 meters vand, men han fik det dårligt da han kom op til overfladen igen.
Her lykkedes det ikke kammeraten at holde den 21-årige oppe, og han forsvandt ned i fjorden igen.
Han blev senere fundet af et redningsmandskab, men var altså desværre død.
Det norske politi ved endnu ikke hvorfor han pludselig fik det så dårligt.
Den 21-årige dansker skal nu obduceres, og Udenrigsministeriets Borgerservice er orienteret om sagen.