21-årig dansk kvinde voldtaget af rumænsk lastbilchauffør

En 21-årig dansk kvinde er angiveligt blevet voldtaget af en rumænsk lastbilchauffør, som samlede hende op i det nordlige Italien.

Det skriver flere italienske medier - blandt andre Aostasera.

Kvinden skulle være blevet samlet op ved en rasteplads i Collegno vest for Torino, hvor chaufføren sagde, at han ville køre hende til Frankrig. Det skete ikke, men i stedet voldtog han den unge dansker.

Den 21-årige stak efterfølgende af, og det lykkedes hende at henvende sig på den lokale italienske politistation. Politiet anholdt kort efter den rumænske chauffør, som fik konfiskeret sin lastbil.

- Udenrigsministeriet er bekendt med en personsag i Italien. Ambassaden i Rom yder konsulær bistand, og Udenrigsministeriet har tavshedspligt i personsager, og kan derfor ikke komme med yderligere oplysninger, lyder meldingen fra Udenrigsministeriets Borgerservice, til Ekstra Bladet.

Voldtægten skulle ifølge de italienske medier være sket fredag i sidste uge.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip