21-årig kvinde tæsket af pigebande, fordi hun havde bikini på

21-årige Angelique Slosse slikkede sol i parken Leo-Lagrange, som ligger i den franske by Reims, da hun blev tæsket af en pigebande. Det skriver Mirror.

Pigerne bag overfaldet var angiveligt fornærmet over ofrets påklædning, som de fandt uanstændig og krænkende.

Franske myndigheder har afvist, at der ligger religiøse motiver bag angrebet, som der ellers har været forlydender om.

Angelique Slosse solbadede med to veninder onsdag i sidste uge, da gruppen af piger nærmede sig og krævede, at de tog tøj på, fordi det var overskyet.

- Det var et skænderi mellem unge piger, som udviklede sig, efter at en af dem sagde: 'Tag tøj på, det er ikke sommer'. En af de anholdte piger ville ikke lade ofret være, og situationen udviklede sig voldeligt, fortæller Julie Galisson fra det lokale politi.

Angelique Slosse var slemt forslået efter angrebet og måtte tage fri fra arbejde næste dag.

Episoden i parken har siden fået stor opmærksom i Frankrig, og mange deler lige nu bikinibilleder under hashtagget #jeportemonmaillotauparcleo for at forsvare kvinders ret til selv at vælge deres påklædning.

Her er et udpluk fra Twitter:

 

Fem unge kvinder er blevet anholdt for vold mod Slosse. Tre af dem er i begyndelsen af 20'erne, mens de sidste to er 16 og 17 år.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip