21-årig mand filmede, mens han voldtog og tæskede sin ekskæreste

En ung kvinde fra Helsingør gennemgik tilbage i marts 2015 et levende mareridt, da hun ifølge et anklageskrift fik uventet besøg af sin 21-årige ekskæreste.

Om formiddagen var han stukket af fra Statsfængslet ved Horserød i Norsjælland, hvor han bag tremmerne sad og afsonede sin straf.

Bare en halv time efter flugten stod han i sin ekskærestes opgang, hvor han hilste på hende med et knytnæveslag på siden af hovedet. 

Situationen udviklede sig til det værre, da de to unge mennesker kom op i lejligheden – her tog han halsgreb på hende, så hun ifølge tiltalen ikke var i stand til at trække vejret.

Læs også: Tre unge mænd gik amok på 74-årig under hjemmerøveri: Nu har de fået deres straf

Den 21-årige truede hende med en kniv til at tage alt tøjet af, og han hev fat i håndes hår og trak den nøgne krop hen over gulvet, mens han tildelte hende flere spark og slag.

Frederiksborg Amts Avis har fået aktindsigt i anklageskriftet med de uhyggelige oplysninger, men selve episoden blev optaget på video, da den 21-årige filmede alle rædslerne på sin mobiltelefon.

Han forsøgte at tvinge kvinden til oralsex, hvilket ikke lykkedes, men han tvang sig derimod til samleje med hende.

Hun pådrog sig underhudsblødninger og rødme på halsens, blødninger i øjenene og på huden.

Kvinden fik derudover en læsion i låret, da den 21-årige afsluttede de modbydelige handlinger ved at stikke en kniv i hendes venstre lår. 

Tirsdag var dagen så kommet, hvor retssagen mod den 21-årige tog sin begyndelse, og listen med de forskellige tiltaler er lang.

Den 21-årige er tiltalt for drabs- og voldtægtsforsøg, voldtægt, vold af særlig, brutal eller farlig karakter og for at flygte fra et fængsel.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler:

Dagens Gossip

Dagens TV