21-årig spritbilist havde pumpgun

En 21-årig mand Væggerløse har fået tre sigtelser efter han i nat blev stoppet på Østersøvej ved Nykøbing Falster.

En patrulje stoppede manden ved 2-tiden. En alkometertest viste, at den 21-årige havde en promille langt over det tilladte og derfor blev han anholdt.

Desuden viste det sig, at han ikke havde noget kørekort. Da det ikke var første gang, han blev stoppet uden kørekort, blev bilen konfiskeret.

Under afhøringen fortalte den 21-årige betjentene, at han havde en pumpgun på sin bopæl, og politiet foretog derfor en ransagning på adressen. Her fandt betjentene en pumpgun med ammunition, og den 21-årige blev derfor anholdt – igen – og sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Den 21-årige er fortsat anholdt og skal nu afhøres yderligere på politistationen i Nykøbing Falster, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Dagens Gossip

Dagens TV