21-årige Demi Lovato skriver erindringer

Skrevet af Aller

11/09/2013
Hun har sikret sig en større kontrakt med forlaget Feiwel and Friends og debuterer med en bog, der skal hjælpe andre i kampen mod misbrug. Sin unge alder til trods har Lovato allerede været indlagt til afvænning flere gange, ligesom hun har været i behandling for depression. Hun deler ud af sine værktøjer i den første bog, der får titlen »Staying Strong: 365 Days a Year« og udkommer i november. Sangerinden forklarer, at det har hjulpet hende at tage én dag ad gangen: »Jeg tror fuldt og fast på, at det handler om at starte hver eneste dag rigtigt. Det har gavnet mig at starte med et inspirerende citat og en slags morgenmeditation, så derfor samler jeg 365 af mine yndlingscitater i min første bog«, beretter hun. Efter »Staying Strong: 365 Days a Year« følger Lovatos erindringer, der sætter fokus på popstjernens kamp mod stofmisbrug og hendes håndtering af andre tunge ting fra livets rygsæk. Sangerinden var i 2010 og 2011 indlagt i flere måneder efter et sammenbrud under en sydamerikansk turné.

Dagens topnyheder