22-årig blev offer for knivoverfald på Christianshavn

Skrevet af admin

03/01/2015

Dagens topnyheder

En mand på 22 år blev overfaldet af en håndfuld andre og blev stukket i armen med en kniv lørdag eftermiddag.

Københavns Politi modtog en melding klokken 16.47 om, at manden blev stukket med kniv på Christianshavns Voldgade.

- Gerningsmændene er stukket af i to biler, og vi er ved at finde ud af, hvad det er for nogle biler. Der er flere vidner til hændelsen, siger Michael Andersen, der er vagtchef ved Københavns Politi.

Den forurettede er kørt til behandling på traumecentret på Rigshospitalet. Han er udenfor livsfare.

Først gik meldingen på, at den 22-årige var stukket i benet med en kniv, men det er formentlig blod fra knivstikket i armen, der er endt på bukserne.

Det står endnu ikke klart, hvad motivet er, men politiet siger, at der ikke er mistanke om, at det skulle være banderelateret.

/ritzau/