22-årig cyklist i livsfare efter trafikulykke

Kort før klokken 10 kom den 22-årige kvinde kørende på cykel ved Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby ved krydset Akademivej og Lundtoftegårdsvej.

»Hun kommer cyklende i sammen retning som bilen kører, men pludselig foretager hun et venstresving ud foran bilen,« fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi, Palle Jørgensen, til bt.dk.

Bilisten, en 33-årig mand, kunne ikke undgå at ramme kvinden.

Hun fik alvorlige kvæstelser i hovedet og blev kørt til Rigshospitalets Traumecenter. Hendes tilstand betegnes som kritisk.

BNB

Dagens Gossip