22-årig erkender drab på dreng i Tingbjerg

En 22-årig mand erkender onsdag ved Retten på Frederiksberg, at det var ham, som i maj sidste år dræbte den 17-årige Sohail-Hamzaa Saleh med flere skud mod.

Erkendelsen er faldet umiddelbart, efter at anklager Mariam Khalil læste sagens anklageskrift op.

- Jeg kan oplyse, at min klient erkender sig skyldig i den rejste tiltale, fortæller forsvarsadvokat Jakob Kiil og tilføjer, at den 22-årige dog vil frifindes for anklagemyndighedens påstand om udvisning.

Sagen drejer sig om et koldblodigt drab på en blot 17-årig dreng. Det skete en aften i Tingbjerg i Brønshøj sidste år.

På klos hold affyrede den 22-årige mand en pistol mod sit offers hoved. Drengen døde ikke med det samme. Det skete dagen efter.

I mellemtiden var den 22-årige over alle bjerge, og han blev efterlyst internationalt. Tre dage efter dødsfaldet blev han anholdt i Düsseldorf i Tyskland og senere udleveret.

/ritzau/

Dagens Gossip