22-årig kvinde eftersøges: Hun er ikke set siden lørdag aften

Syd- og Sønderjyllands Politi leder i øjeblikket efter en 22-årig kvinde fra Padborg.

Hun blev sidst set af et familiemedlem omkring klokken 22.30 lørdag aften på Frøslevvej ved skolen.

I løbet af søndag viste det sig, at hun ikke var på sin bopæl. Familiemedlemmer meldte hende savnet til politiet.

Betjente med hunde har ledt efter kvinden uden resultat. Hun beskrives som: Dansk, spinkel til almindelig af bygning og af middel højde, skulderlangt brunt hår.

Hun blev sidst set iført mørke jeans, hvid T-shirt og sorte støvletter med høje hæle. Hun bar på en sort taske.

Har du set kvinden, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.

Dagens Gossip