22-årig kvinde udsat for vold: Smidt i asfalten og slået

En 22-årig kvinde blev fredag aften ved 23.30-tiden udsat for vold på Nørremarksvej ved Skovvejen i Kolding, oplyser lokalpolitiet i Kolding til Dagens.dk.

Kvinden anmeldte volden i går. Hun har forklaret, at hun blev skubbet omkuld, hevet op igen og smidt i asfalten og derefter slået igen. Det skulle angiveligt være en 28-årig mand fra Kolding, der stod bag volden.

- De to personer er naboer. Men vi kender ikke baggrunden for overfaldet, siger Poul Steffensen fra lokalpolitiet i Kolding, til Dagens.dk.

Kvinden pådrog sig hudafskrabninger og knubs.

Sagen undersøges nu nærmere af politiet.

Dagens Gossip

Dagens TV