22-årig mand sigtet for at blænde togfører med laserpen

En 22-årig mand blev fredag eftermiddag sigtet for at have blændet en togfører med en laserpen. Det skete torsdag aften ved 20.15-tiden.

Med en laserpen blændede manden togføreren med laserpennen, da toget passerede ved broen på Kirkevejen i Lunderskov.

Læs også: Togfører blændet med laserpen

Fredag ved 16.30-tiden fandt politiet frem til den 22-årige mand, som bor i Lunderskov. I lejligheden fandt betjente blandt andet laserpennen.

- Han erkendte også at have skudt med laserpennen, men fortalte at han ikke vidste, at han havde ramt toget, fortæller Poul Steffensen fra lokalpolitiet i Kolding, til Dagens.dk.

Den 22-årige mand er nu sigtet for i kådhed at have bragt andres liv i fare.

Dagens Gossip