22-årig mand skudt med oversavet salonriffel

Et skænderi på værtshuset Bonanza på Kongevej i Gram i Sønderjylland fik sindet til at koge så meget hos en 24-årig mand, at han gik hjem og hentede en oversavet salonriffel.

- Han vendte tilbage og uden for værthuset skød han en 22-årig mand i låret, fortæller vagtchef hos Syd- & Sønderjyllands Politi, Mikael Knudsen, til dagens.dk.

Den 24-årige mand stak af efter affyringen af skuddet. Men han blev senere anholdt et andet sted i Gram.

Den 22-årige mand blev kørt på sygehuset, hvor han blev behandlet for skudsåret i låret. Han er dog ikke kommet alvorligt til skade, oplyser politiet.

Gerningsmanden bliver fremstillet i grundlovsforhør senere i dag, sigtet for drabsforsøg.

Dagens Gossip

Dagens TV