22-årig raser over krænkende hilsen: Starbucks-medarbejder skrev mystisk ord på koppen

22-årige Rosie Anderson var rasende, da hun så, hvad en medarbejder på kaffekæden Starbucks havde skrevet på hendes kop for nylig.

Rosie havde givet medarbejderne sit navn, så de kunne skrive det på koppen - men da hun fik sin frappuccino, stod der i stedet ‘virgin’ (jomfru red.) på den.

Det skriver Daily Mail.

Læs mere: Ammende mor får overraskende hjælp af teenager på Starbucks

Britiske Rosie følte sig krænket over den usædvanlige ‘hilsen’. Hun tolkede det nemlig som om, at medarbejderen syntes, at hun var grim.

- Jeg var så vred. De kunne lige så godt have skrevet ‘trold’ på min kop. Sådan fik det mig til at føle, siger Rosie Anderson.

- Jeg kan grine af det nu, men hvad hvis personalet gør det ved hver pige, der går derind selv? Det kunne virkelig gøre dem kede af det, især hvis de er virkelig usikre, tilføjer hun.

Læs mere: Betjent anholdt for at onanere på Starbucks

Derfor besluttede Rosie Anderson sig for at sende en mail til kædens kundeservice, fordi hun håbede at få en undskyldning. I stedet fik hun et autosvar og et par kuponer.

Rosie Anderson havde forladt stedet for at tage en bus, da hun opdagede skriften på hendes kop. Hun tog et billede af den, før hun smed den direkte i skraldespanden.

En talsmand for den populære kaffekæde har siden beklaget hændelsen og undskyldt over for Rosie Anderson.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip