22-årige terroriserede teenagere: Det handler sagen om

Skrevet af admin

03/12/2013

Mest læste i dag

En 22-årig mand er i Retten i Sønderborg fundet skyldig i blandt andet trusler, vold og voldtægter mod fire teenagepiger i Sønderjylland. Her følger et kort overblik over, hvad sagen handler om.

* I perioden 2009 til 2011 udsatte han fire teenagepiger, som han var kæreste med og hvoraf to kun var 14 år, for en stribe seksuelle overgreb fra oralsex til voldtægt - i flere tilfælde analt.

* Grov vold mod og mishandling af pigerne, som jævnligt fik tæsk, herunder slag med kosteskaft, ledninger og bælter.

* En af pigerne blev gravid som følge af de mange voldtægter.

* Pigerne blev udsat for grove trusler om, at han ville slå dem og deres familie ihjel eller mishandle dem, hvis de anmeldte overgrebene eller i øvrigt ikke gjorde, som han gav dem besked på.

* Overgrebene fandt sted på forskellige adresser, i biler, i en park, i et skovområde og på et jernbanetoilet forskellige steder i Sønderjylland. Det foregik blandt andet i Sønderborg, Kruså, Padborg og Haderslev samt i et enkelt tilfælde i en bil i Flensborg i Tyskland.

* Endelig er han tiltalt for vold mod en medindsat i Aabenraa Arrest samt mod en fængselsbetjent i Statsfængslet i Ringe.

* Han blev frifundet for et tilfælde af voldtægt, to mindre tilfælde af vold samt for et tilfælde af trusler.

/ritzau/