22 bådflygtninge reddet op af vandet ved Libyen

Kystvagter på Sicilien dirigerede to handelsskibe fra Panama i retning mod flygtningebåden, som lå ud for den libyske kyst, da de modtog opkaldet. Et af de to skibe reddede 20 mennesker fra havet. Det andet skib hjalp to mennesker op af vandet, lyder det i en erklæring fra kystvagten.

Det var fredag uklart, hvor mange mennesker der var på båden.

Mange både med flygtninge tager den farefulde rejse fra det nordlige Afrika til det sydlige Europa, med Italien som hoveddestination. Tusindvis af mennesker er blevet dræbt i forsøget på at krydse havet i overfyldte og ofte usikre både.

Pave Frans besøgte for nyligt den lille sicilianske ø Lampedusa for at mindes de mange bådflygtninge, der døde på havet under Det Arabiske Forår i Nordafrika i 2011, hvor titusinder af migranter forsøgte at nå frem til et bedre liv i Europa.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV